Mandag d. 9. oktober 2006

Endnu en dag på Azoerne.

Denne dag havde vi heller ikke planlagt, men da vejret var flot, og det så ud som om at bjergtoppene ville være skyfri besluttede vi at leje en bil for et par dage.

Som sagt så gjort, og kl. 12 var der en mand med vores bil. Det bleve til VW Golf 1.4. En udemærket bil, men hvor er det dog dyrt at leje bil hernede - tror næsten det er dyrere end derhjemme. Nå, men afsted det gik...

Dette er på vejen mod Lago de Fogo. Herfra var det tydeligt at se Ponte Delgada (hovedstaden, og der hvor vi bor).

Det interessante ved dette billeder er faktisk at man kan se vandet på begge sider af øen - især hvis man ved at man kan se det. :o)

Bare en flot kløft.

Igen udsigten mod Ponte Delgada.

Her kan man se hvordan skyerne pludselig kan komme væltende. Man havde ellers lidt på fornemmelsen af man kiggede ned på "vat" skyerne. Vi er ellers "kun" oppe i omkring 900 meters højde.

En af de små gule sommerfugle vi har set en del af, men som det først nu er lykkedes mig at fange på foto.

Vejr guderne er med os i dag. De blæste lige skyerne væk så vi havde fuld og fri oversigt over hele krateret og kratersøen. Det er sgu imponerende at se.

På toppen af kraterkanten var der en antenne station, men indhegningen så nu noget forfalden ud. Det her mindede mig op gamle østtyske grænseovergange.

Her er noget af det antenne spagetthi på toppen.

Indrømmet! Jeg er en kylling... Jeg kravlede ikke op for at få det perfekte billede ud over landskabet...

Lidt flora...

Kratersøen fra samme udsigtspunkt som fra busturen. Men man kan faktisk se nogle få mennesker langs søbreden.

Kunne ikke lige bestemme mig for om jeg ville have dette eller det næste billede med - så de kom begge med.

Dette billede er taget på vej ned til kratersøen. Der var en fin sti, med store trin. Desværre var det lidt for skrap kost for min mor, så vi gik kun 10 min. ned før vi vente om. Vi mødte nogle andre som fortalte at det tog en time at komme til bunden.

På vejen ned gik der ged i nedkørslen som det ses ;o)

Gedehyrderne og deres hunde.

En mand og hans majsmark.

En af de mange små landsbyer, der lå på nordkysten.

Lidt mere idyl...

En "vild" kattekilling vi mødte på rastepladsen der er på billedet nedenfor.

Det er nogle flotte rastepladser de har. Men efter sigende skulle de lokale bruge dem mere som skovturssteder, hvor de om søndagen tager ud og spiser deres mad.

Et flot lysserødt hus, der bare var pladseret perfekt i forhold til opgivelserne.

Så er vi på vestkysten.

Vi fandt en lille by, hvor klipperne dannede naturlige havnebade.

Flot og vildt ser det ud.

Min mor skuer ud over verdenhavet...

Og det er hvad man kunne se...

En gang øgleyngel fra helvede...

Så er vi lidt højere oppe og skuer ud mod havet igen...

På vej op mod Sete Cidades kunne man tyderligere se "Nonnerne", "Munken" og "Klosteret".

Anden vinkel på Sete Cidades.

Næsten solnedgang...

Smukt... snøft... ;)

Sete Cidades fra den kendt vinkel.

Så er vi næsten hjemme - sidste udsigtspunkt.

Dette er så sidste billede for i dag.

I morgen går turen i bil rundt om østdelen af øen, hvor vi ikke har været endnu.